Har du lyst til at blive vores nye elev?

Vi er en lille skole - og det er egentligt vores mål at blive ved med at være lille. Det er vigtigt for både os og Jer, at man tilvælger skolen - altså med de værdier, regler og forventninger der er gensidigt. Derfor beder vi Jer om at læse hjemmesiden godt igennem og evt. downloade vores elevmappe.

Optagelse

Optagelse forudsætter altid to samtaler. Først inviteres til en informationssamtale, hvor en fra skolens ledelse præsenterer skolens værdisæt og kultur for forældrene. Her vil vi også afklare gensidige forventninger. Inden denne samtale skal I sende informationer fra barnets nuværende skole i form af en elevplan eller udtalelse. Er der nogle forhold som vi bør informeres om, er det vigtigt, at det fremgår af samtalen og disse informationer. Det kan f.eks. være handicap, faglige eller sociale vanskeligheder.

På baggrund af denne samtale har både skolen og forældrene mulighed for at beslutte, om et skoleskift er den rigtige beslutning. Der vil indlægges en prøveperiode på 14 dage. Er der et gensidigt ønske om, at barnet kan begynde på skolen, inviteres I til endnu et møde, hvor barnet er til stede. Ved dette møde er klasselæreren til stede og møder familien.

Indskrivning 0. klasse og opstart i Førskole

I efteråret før skolestart kontaktes alle tilmeldte skriftligt med et tilbud om en samtale med skolens ledelse. Ved denne informationssamtale præsenteres skolens værdisæt og kultur, og gensidige forventninger afklares. Der gives også information om elevens plads på en evt. venteliste og dermed mulig optagelse. Ved samme lejlighed gives en rundvisning. Er der nogle forhold som vi bør informeres om, er det vigtigt, at det fremgår af samtalen. Det kan f.eks. være handicap, faglige eller sociale vanskeligheder der kræver særlig støtte.

Ny elev

  • Opstartmøde med leder, forældre og evt. elev
  • Udleveres elevmappe og kort gennemgår de grundlæggende værdier, kultur og regler
  • Prøveperiode 14 dage - kan evt. forlænges
  • Bestyrelse vil i samarbejde med leder og lærere vurdere om eleven skal have forlænget prøveperiode eller optages
  • Forældre Indkaldes til opfølgende samtale med bestyrelsesmedlem

Venteliste

Når vi optager elever fra ventelisten anvender vi følgende kriterier:

  • Søskendeprioritet – elever der har søskende på skolen rykkes op på listen.
  • Anciennitet – nummer på ventelisten.
  • Individuel vurdering – det kan f.eks. være en vurdering af dreng/pige forholdet, elever med særlige behov og lignende

 

Kontakt skolen for mere info og eventuel samtale.

Klinte Natur og Idræts Friskole
Klintevej 48A · 5400 Bogense
Tlf: 3132 1677

Mail: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

forventning

elev

venner

nyhedsbrev