Undervisning

I friskolelovens paragraf 1 står der at,

“Frie grundskoler giver undervisning inden for børnehaveklasse og 1.-9. klassetrin, som står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen.”

 

Hvad der ligger i, at undervisningen skal stå mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen, er ikke udtrykkeligt defineret eller præciseret i lovgivningen.

Der er ikke noget krav om, at de frie grundskoler skal gennemføre undervisning i alle folkeskolens fag. Det fremgår dog af lovbemærkningerne til friskoleloven af 1977, at de frie grundskoler tilbyder en undervisning inden for hvert af de fagområder, som folkeskolens fagkreds naturligt kan opdeles i (humanistiske, naturvidenskabelige og praktisk-musiske). Det fremgår også af lovbemærkningerne, at det afgørende i denne henseende må være, om den frie grundskole ud fra en helhedsvurdering af dennes samlede undervisningstilbud giver eleverne de samme muligheder for en alsidig personlig udvikling og kundskabstilegnelse, som hvis de havde gået i folkeskolen.

Det vil være vanskeligt at konstatere, at undervisningen på de frie grundskoler står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen, medmindre undervisningen som minimum omfatter folkeskolens fagkreds på en sådan måde, at de obligatoriske fag og emner kan genfindes i undervisningen. Skolen vælger imidlertid selv form og omfang.

Der er ikke noget krav om, at folkeskolens fag eller emner direkte kan identificeres på den frie grundskolers skema med navns nævnelse. De enkelte fag og emner kan derfor indgå i tværfaglige undervisningsforløb, projektorienteret undervisning mv. Skolen kan selv beslutte, hvordan undervisningen skal tilrettelægges, samt hvilke undervisningsmetoder og hvilke undervisningsmidler der skal anvendes.

Det har således altid været anset for en fri grundskoles ret at undlade at undervise i bestemte fag og emner, som anses for at stride imod skolens målsætning og det grundlag, som skolen er dannet på. Som eksempler herpå kan nævnes kristendomsundervisning og seksualundervisning. En fri grundskole kan desuden ud over den undervisning, som kræves for at stå mål med folkeskolens, give undervisning i fag og emner, som ikke findes i folkeskolen. Det må dog forudsættes, at disse fag bidrager til opfyldelse af skolens egen målsætning og elevernes alsidige personlige udvikling.

Det er ligeledes overladt til den enkelte frie grundskole at vurdere, på hvilke klassetrin eller alderstrin bestemte fagområder skal placeres i skoleforløbet, og med hvilken vægt de skal indgå. Af hensyn til de elever, der i undervisningsforløbet skifter fra en skole eller skoleform til en anden, bør skolen overveje, hvilken grad af parallelitet mellem undervisningen i folkeskolen og den frie grundskole, der er ønskelig. Skolen beslutter selv, hvordan den vil organisere undervisningen i klasser og på klassetrin, og hvordan den vil tilrettelægge undervisningen inden for de normalt 200 skoledage hvert skoleår.

Det må dog anses for et mindstekrav, at fagene dansk, regning/matematik og engelsk kan identificeres entydigt. Det følger af bestemmelsen i friskolelovens § 9, stk. 2, om den tilsynsførendes tilsyn med elevernes standpunkt i disse fag.

Det vil lette opgaven med at vurdere, om undervisningen i en fri grundskole står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen, at undervisningens indhold er nærmere beskrevet i en undervisningsplan eller evt. læseplan for det pågældende fag eller fagområde. På den måde vil både forældrene og den tilsynsførende have mulighed for at se, om undervisningen indholdsmæssigt lever op til kravene.

Hvis en fri grundskole forbereder til folkeskolens afgangsprøver, skal undervisningen tilrettelægges således, at eleverne kan indstille sig til prøve på samme klassetrin som i folkeskolen og på tilsvarende vilkår. Skolen fastsætter dog selv, på hvilket klassetrin prøverne i valgfag skal afholdes.

Undervisningssproget i en fri grundskole er ifølge friskolelovens § 2 dansk, medmindre undervisningsministeren har godkendt et andet undervisningssprog. Bestemmelsen udelukker ikke, at undervisning i et fremmedsprog foregår på dette sprog (fx at der undervises i engelsk på engelsk). Der kan også undervises på engelsk, tysk og fransk i andre fag, når dette foregår i sammenhæng med undervisningen i sprogfaget. Undervisningen i faget dansk skal altid foregå på dansk, uanset om ministeren har godkendt et andet undervisningssprog, idet undervisningen naturligvis skal tilrettelægges efter elevernes faglige niveau. Det afgørende er, at eleverne får en kompetence i faget dansk, der står mål med folkeskolens.

For elever, der begynder på skolen uden at kunne dansk, kan modersmålet i en overgangsperiode være værktøj i arbejdet med at nå målene for undervisningen.

Folketinget har endvidere lagt til grund ved vedtagelsen af en lov om det repræsentative demokrati i uddannelsessystemet, at undervisningen ved de frie grundskoler står mål med undervisningen i folkeskolen, også hvad angår undervisningens bidrag til at udvikle elevernes interesse for og evne til aktiv medvirken i et demokratisk samfund, og at de frie grundskoler sikrer eleverne plads til medbestemmelse på skolernes daglige virke.

Friskolen vil i samarbejde med eleverne udarbejde en undervisningsmiljøvurdering (UVM), der vil undersøge elevernes trivsel herunder det faglige læringsmiljø, sundhed, indeklima og de fysiske og æstetiske rammer.

Skolens personalegruppe vil lave en evaluering af skolens samlede undervisningstilbud, hvor der undersøges hvilke styrker eller svagheder der er i at have få elever i klasen. l samarbejde med ledelsen udarbejdes der udviklingsmål på disse.

På Klinte Friskole vægter vi:

  • At læringssituationerne er tilrettelagt differentieret med hensyn til alder, årgang og niveau.
    Skolen vægter den enkelte elevs faglige og sociale udvikling meget højt. Det kommer til udtryk ved at eleverne udfordres på deres eget niveau, hvad enten man har let ved fagene eller har særlige behov. Arbejdet med holddeling betyder at eleverne veksler mellem læringssituationer i større grupperinger med én eller flere voksne og læringssituationer i mindre grupper med tættere lærer/elevkontakt.

  • At forudsætningen for at kunne arbejde med holddeling er at alle eleverne føler sig trygge i deres forskellighed. På Klinte Friskole arbejder vi med en anerkendende relation mellem lærere og elever og gennem fællestimer arbejdes der med værdien af fællesskabet på tværs af alder og klassetrin.

  • At respekten for hinanden er meget vigtig. Et trygt barn er et barn som har noget at give videre til sin omverden. I respekten for forskellighed opstår der muligheder og udsyn og det er ud fra disse muligheder undervisningen skal blomstre. Derfor arbejdes der gennem samtalen på at skabe rammer for det åbne og fordomsfrie møde mellem eleverne. Desuden har alle de yngre elever en særlig "storeven" fra én af de ældste årgange

  • At fællesskabet har stor betydning i den demokratiske dannelse. Derfor tilstræber vi på friskolen igennem morgensamlinger med fællessang og fællestimer med alle eleverne, at give en oplevelse af sandt demokrati gennem samtalen om, hvordan både den praktiske og sociale verden skal hænge sammen for os alle sammen. Hvis et barn skal lære at tage et ansvar for fællesskabet, må barnets meninger tages alvorligt og tillægges betydning.

  • At Undervisningen til dagligt vil være en vekslen mellem stillesiddende aktiviteter og bevægelsesaktiviteter. Vi arbejder med at være bevidste om at undervisningen skal tilgodese de mange varierede måder at lære på. I "krop-leg-læring" er undervisningen tilrettelagt så kroppen og sanserne er med i læringen i de forskellige fag. 

  • At undervisningen veksler mellem traditionel undervisning og projektarbejde/ fordybelse. Allerede i indskoling møder eleverne den begyndende studieform, gennem emnedagene, der skal lede hen mod at kunne varetage en problemorienteret projektundervisning. Progressionen vil gennem årene munde ud i evnen til i udskolingen, at kunne fordybe sig og arbejde selvstændigt med en større projektopgave.

forventning

elev

venner

nyhedsbrev